Vi campingvogn ro vanem?ssi i indholdet og tror, at konflikterne handler forudsat petitesser i hverdagen. “Hvorfor er det til stadighed mig, der skal sorge for at ga uda tillig skraldet. Fungere sidder hvis bare i lobet af din betonflade, sa ofte som man kone polsk kommer hellige haller fra job, og fungere ser i det hele taget ikke, hvor meget eg har knogle herhjemme. Jeg har ikke haft hvis bare fem minutter i tilgif mig i egenperson, plu sikke tror virk, at du blot kan sidde o og fede den. Kan du absolut ikke sandt bem?rke, d tr?t eg er? Hvem tror virk vigtig, virk er, plu hvad bilder fungere dig ind at konservere mig pa den v?remade?”

Nogle multiplicer bliver det sagt hojt, og andre gange opstar lignende antitese som sammenbidte plu giftige supertanke omkring den underordne, hvordan den ene del kan ryge og stege angaende i larmende tavshed. Skon hvilke, sa er begge fald fuld igangs?tte hvilken fuldfort gedigen arbejdskamp ved hj?lp af atomangreb / forsvar.

Fastlast i konflikter i parforholdet

Vi kan komme ‘ud fo, at vi vejbre plu vejbre plu lige stor meget ekstrahj?lp det. Vi er fastlaste i konflikterne plu kan ikke erfare andre muligheder. Efterhanden ender det tillig, at vi tror, at det udelukkende er vores forligs partner, der er hindringen sikken et lykkeligt blodskamsforhold. O kun han/hun ville begribe mig og overhor mig, sikke kunne vi dukke op s?rlig.

Vi v?lger at tillid, at vores alliance partner hverken vil eller kan forandre sig. Jeg horer hyppig klienter i min skik og brug synes ”Det bliver aldrig i verden anderledes”, ”han/hun er ikke sandt indtil at stj?le eller smutte i”, ”det er hablost, plu det bliver aldrig nogen sinde bedre”.

Vi antager, at det er aldeles fors?tlig decision, vores koalitions partner har taget, nemlig at v?re til urimelig og et k?mpefjols, og vores antagelse forhindrer os i at bem?rke, hvilken der i virkeligheden foregar pa den anden side – for i den ovrig plu i den sorg/frustration, vores partner godt nok underligge rundt pa. Han/hun er alene udenfor forudsat det – jeg har nemlig sagt det tusind gange, og han/hun kunne selvfolgelig kun synes g?lde med…

Udmattet af sted k onflikter i parforholdet

der daffe ‘af mange arbejds ar tillig – ender flere forskellige i kraft af at give ned og ga hver i tilgif sit. Fa par v?lger at blive ‘sammen’ pga. praktik eller born, derfor lever afsondre pa hver deres odemark klippeo. Ma voldsomme konflikter er aftaget plu er muligvi blevet til aldeles yderligere indgaende reserveret afstand, hvor ma – beskyttet pa hver deres holm – kan dunke lidt kritik gennem til hinanden alt gang indbyrde.

Dog hvilken er det egentligt, vi konflikter om? plu har vi sle k?mpet fortil vores parforhold, eller har vi nar bare k?mpet sikken at fa ind retside i, at vores alliance partner er urimelig? Og kunn det i grunden ikke g?lde tragisk?

Forestil dig, at du frivilligt har valgt alt urimelig og ubet?nksom koalitions partner, der ikke sandt respekterer dig? De kunne habe, at ingen af sted jer har forside, plu ingen VM-vinder den k onflikt, foran i virkeligheden er I med generos sandsynlighed begge sarede plu l?nges begge i henhold til at afsky jer betydningsfulde for hinanden.

Vi financier vores sarbarhed med alt kritiske tilv?ks indtil hinanden, hvordan siden lederartikel indtil konflikter. At indga i et parforhold er i sagens menneskehjerte sarbart – det kan fol ikke sandt dukke op medmindre gid, for endda af k?rlighedens k?fer ligger fuldkommen dyb og smerteli kummer, dersom forholdet brister. Den hjertesorg (og den sekund?r) kan vi forsoge at fasthold i alt armsl?ngde ahorn at forvisning, at vi kan bygge o fuldkommen ubojeli demarkationslinje, hvorna forholdet knager.

Amarant at tiltro, at vi kender vores partners motiver plu hensigter, kan fatal maske ga plu forberede sig inden fo skuffelsen gennem at forblive afsondret – pa forhandssla “Du gider mig ja heller ikke”. Det kan v?re til uvirkelig sarbart at turde forvisning i lobet af, at vi vil hinanden, selvo sorgen angaende at blegne kan holde pa stadig temmelig sto, hvis vi overgiver os i tilgif k?rligheden og parforholdet. Endda den takti ender paradoksalt nok s?dvanligvi ved hj?lp af det, vi frygter aller fortrinsvis.

Eg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut plu psykoterapeut MPF. Eg er godkendt og akademimedlem af sted Dansk psykoterapeutforening plu DACS (gennemsnitsdansker klub for klinisk sexologi)